Information

Hvem er vi?


Stjerneblomstens formål er at drive en børnehave i Vejle på grundlag af Rudolf Steiner's pædagogiske anvisninger og at udføre et pædagogisk arbejde, der tager sigte på børnenes legemlige, sjælelige og åndelige udvikling.

Småbørnsstuen er en udvidelse af dette tilbud for også at omfatte det lille barn fra 9 måneder - 3 år.

Stjerneblomsten er åben for alle børn, uanset forældrenes livssyn, politiske og religiøse holdning.

Stjerneblomsten er en selvejende institution, der modtager puljetilskud til driften fra Vejle Kommune. Børn fra andre kommuner optages gerne i vores børnehave og småbørnsstue.

Stjerneblomstens drift finansieres desuden ved forældrebetaling, frivillige bidrag samt overskud ved arrangementer.














Åbningstider

Vi har åbent dagligt fra kl. 7.00 - 16.30 - fredag 7.00 - 16.00

Alle bedes være her kl. 8.30, hvor vi samles og dagen begynder.


Forældrebetaling

Priserne for forældrebetaling er incl. madordning.

Betaling justeres hvert år den 1. januar.

Betalingen skal foregå ved bankoverførsel (PBS) hver den 1. i måneden i 10 måneder pr. år.

Juli og August måned er betalingsfri.



Barnepigeordning   

Børn som benytter en formiddagsplads, kan efter behov blive om eftermiddagen.  Aftale herom senest samme dags morges.  Der afregnes kontant.  Pris pr. time:  Børnehaven kr. 25,00 - Småbørnsstuen kr. 30,00


Fripladstilskud

Søges gennem egen kommune. Der skal søges om friplads hvert år. Dette gøres i november måned for det efterfølgende år.


Søskenderabat

Kan opnås, hvis man har flere børn i kommunal dagpleje, børnehave eller kommunal fritidsordning.  Ansøgningsskema kan fås hos kommunen.


Indmeldelse

Indmeldelse foregår ved henvendelse til børnehaven og efter personlig samtale med en pædagog. Ved bekræftelse på optagelse betales et gebyr på kr. 500,- for første barn i familien og derefter kr. 250,- for følgende børn.  Børn optages på venteliste ved henvendelse til Stjerneblomsten, eller Centralpladsanvisningen, Vejle Kommune.


Ændring

Skift mellem deltid og fuldtid meddeles kontoret med 1 mdr. varsel til den 1. i en måned.
Blanket udleveres fra kontoret.


Udmeldelse

Skal ske med en måneds varsel til den 1. i en måned.
Blanket udleveres fra kontoret.


Ferieplan

Stjerneblomsten er lukket i juli. Lukket mellem jul og nytår, de tre dage op til påske, fredag efter Kr. Himmelfart og Grundlovsdag. Kalender udsendes i august for det kommende år.
Der er pasningsordning i uge 7 og 42.


Husorden

Det vil være en stor hjælp i dagligdagen, hvis børnene hver dag har følgende med:

Hjemmesko, også om sommeren

Regntøj og gummistøvler

Skiftetøj (især strømper og undertøj)

Skriv navn i tøj (også vanter) og i gummistøvler.

Husk vanter og hue fra det tidlige efterår. Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig (kold) påklædning.

Børnenes legetøj skal blive hjemme. Smykker, ure og andre “kostbarheder” bør altid blive hjemme, da vi ikke kan tage ansvar for dem.


Afhentning/aflevering af børn

Vis hensyn - kør forsigtig, parker hensigtsmæssigt, der er trange forhold. Til festerne er det muligt at parkere ved Løget Center.

Det ville være dejligt, om alle børn kunne være her senest kl. 08.15.  Giv venligst besked mellem 7.30 - 8.00 om evt. fravær. 


I øvrigt

Der inviteres hvert år til forældremøder, fester og lignende.  Vi beder jer sætte KRYDS i kalenderen på disse datoer.  Når alle er samlede, giver det helhed til børnehavelivet, og hjem og børnehave kan knytte tætte bånd.

Stjerneblomsten deltager hvert år i julebazaren på Johannes Skolen, og forældrene vil blive inviteret til at deltage i arbejdsdage hvert efterår med henblik på at lave ting til bazaren. 


Rengøring i børnhaven.

Børnehaven har en rengøringsordning, hvor forældrene på skift gør rent en dag i weekenden ca. 3 timer og ca. 3-4 gange årligt.  Desuden er der i Juni og først i Januar fællesrengøring (man er kun med til én hovedrengøring årligt).  Som en hjælp til rengøringsholdet bedes I hver fredag tømme børnenes rum for tøj, sko etc.

Småbørnsstuens har hovedrengøring 2 gange årligt (man er kun med til én hovedrengøring årligt).


Stjerneblomstens mad og måltidspolitik

Maden i børnehaven er vegetarisk og der bruges biodynamiske og økologiske råvarer.

Maden er enkel og rustik og vores udgangspunkt er årstidens friske grøntsager, fuldkornsprodukter, brød fra Bageriet Aurion, vegetariske postejer og mælk fra et biodynamisk gårdmejeri.


Måltiderne

Spisning i børnehaven begynder og slutter altid med et vers eller en sang, hvor vi takker for maden. I vintermånederne tænder vi levende lys på de veldækkede bord. Maden er en vigtig sanseoplevelse for børnene og samtidigt har den stor betydning i forhold til at styrke det sociale fællesskab.


Formiddagsmad kl. 9.30

Rugbrød/knækbrød med smør og gulerodsstave el. æblestykker.


Frokost kl. ca. 11.30

Madplanen kan se ud som nedenfor.

Retterne ligger rimelig fast, men ugedagene kan skifte.



Eftermiddagsmad kl. 14.30

Rugbrød m. smør og evt. mandelsmør samt forskelligt udskåret frugt.


Pris for mad i børnehaven:

Er inkluderet i forældrebetaling, og opkræves således ikke separat!


Fødselsdage

Børnehaven har fine fødselsdagstraditioner, hvor børnene fejres behørigt. Børnehaven bager fuldkornsboller til fødselsdagen og så må barnet gerne medbringe noget også. Det kan være en kage, pandekager, frugtsalat eller noget andet som barnet kan lide. Men vi ønsker ikke at der medbringes slik. Pædagogerne i børnehaven hjælper gerne med inspiration og forslag til sunde kager. Der findes også gode ideer på www. Frugtfest.dk


Børn med fødevareallergi

Vi er meget imødekommende overfor børn med fødevareallergi og har stor erfaring med at udelade bestemte fødevarer. Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med forældrene. Børn med allergi kan evt. have en ”kagedåse” i børnehaven til festlige lejligheder, så der altid er noget barnet kan spise. 

 

Vores adresse er:
Stjerneblomsten - Bygden 65 - 7100  Vejle

Vores telefon nr:
Småbørnsstuen 7572 3468   Børnehaven 7572 3407
(bedste tidspunkt 10.00 - 11.00 + 13.00 - 14.00)
Fravær meddeles telefonisk inden kl. 08.30

Kontoret:
Åbent hver torsdag kl. 14.00 - 16.00
Telefon: 7572 3468
E-mail:
stjerneblomsten@hotmail.com

Vores hjemmeside:
www.stjerneblomsten.dk

Vores e-mail:
stb@stjerneblomsten.dk

Bankforbindelse:
Andelskassen Merkur, Bispensgade 16, Boks 550, 9100 Ålborg
Konto nr. 8401 000103030